
Vermlandsgade Genbrugsstation
Adresse
Herjedalgade 2-4
2300 København S
Åbningstider
Hverdage kl. 10.00 – 18.00
Lør-, søn- og helligdage kl. 10.00 – 17.00
1. maj og 5. juni kl. 10.00 – 17.00
Lukket
Vermlandsgade Genbrugsstation er lukket 24.-26. december, 31. december og 1. januar.
Gør et genbrugsfund i vores byttezone
Kom forbi vores nye genbrugsområde på over 500 m2, hvor du kan hente og aflevere alt fra sofaer, lamper og køkkenting til elektronik, legetøj og brædder til byg-selv-projektet – alt sammen helt gratis.
I København deler og genbruger vi, så tingene ikke går til spilde og vi kan spare på klodens få ressourcer. Derfor åbner vi dette slaraffenland for genbrugselskere!
Det nye genbrugsområde er en del af Vermlandsgade Genbrugsstation og vil være delt op i sektioner for at skabe en bedre oplevelse for dig, når du henter og afleverer genbrugsting. Mangler du fx en stol eller et bord, så går du efter kategorien ”Møbler”. Og hvis du har en dør eller gode brædder en anden kan få glæde af, kan den afleveres under ”Byg-selv”.
Genbrugsområdet, som også kaldes ”Delezonen”, på Vermlandsgade Genbrugsstation, er åbent hver dag i hele åbningstiden, men lukker 15 minutter før selve genbrugsstationen. Her kan du gå på genbrugsjagt eller aflevere de ting, som du ikke længere bruger, så andre kan få glæde af dem.
ARC og Københavns Kommune har på Vermlandsgade Genbrugsstation indgået en aftale med firmaet Paint It Forward, der nu indsamler og afsætter vandbaseret maling. Forsøget kører i første omgang året ud.
Genbrug af vandbaseret maling
Paint It Forward er et genbrugsprojekt med en social dimension. De modtager vandbaseret restmaling fra private og erhvervsdrivende og viderefordeler det til sociale og kulturelle formål. Størstedelen af den donerede maling går til borgere med lav indkomst. Den resterende maling går til kulturelle og kunstneriske formål som upcycling workshops, sommerlejre for børn i København og inddragende kunstprojekter. Så vi opfordrer til, at du afleverer dine rester af vandbaseret maling til Paint It Forward. På den måde sparer vi miljøet for en masse affald og hjælper medborgere med lav indkomst.
Tak, fordi du deler og genbruger!
Følg med på @KBHdeler på Instagram og #kbhdeler.
Delezonen tager ikke imod:
- Hårde-hvidevarer
- Våben (fx knive)
- Kemikalier