Indkøb og Udbud

Læs om aktuelle udbud og se indkøbsbetingelserne her på siden

Indkøb og udbudspligt

ARC er som offentlig virksomhed underlagt reglerne for offentlige indkøb, hvilket medfører, at mange anskaffelser skal ske gennem en lovbestemt proces og indebærer en udbudspligt i henhold til den til enhver tid gældende Udbudslov, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud eller efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet (Direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014).

ARC udbyder mange forskelligartede ydelser og indkøb med fokus på ansvarligt forbrug og produktion. For eksempel udbyder vi opgaver vedr. køb af materiel til ARCs genbrugspladser, vedligehold af anlæggene osv. Antallet og typerne af aktuelle udbud varierer over året.

Når ARC foretager indkøb uden udbudspligt, sikres det, at indkøbet sker iht. kravet om forsvarlig økonomisk forvaltning. I praksis sikres det, at købet sker på markedsmæssige vilkår.

ARC sætter ind imod social dumping og manglende lære- og praktikpladser i Danmark. Pr. december 2019 stilles der i relevante udbud, jf. opstillede kriterier, krav om ordentlige løn- og arbejdsvilkår hos leverandører og deres underleverandører samt uddannelsespladser til de unge.

Her finder du ARCs aktuelle udbud

Alle ARCs offentlige udbud kan findes på udbud.dk.

Hos ARC afvikles udbudsprocessen – fra opstart til kontraktindgåelse –  digitalt. Dette for at sikre alle interesserede overblik, tilgængelighed og gennemsigtighed igennem hele udbudsprocessen.

Udbudsplatformen ETHICS anvendes til de fleste tilbudsindhentninger og udbud. For at kunne se listen og deltage på denne platform, skal du oprette en bruger på ETHICS – det er gratis og kan gøres her.

ARC har aktive Dynamiske Indkøbssystemer i Ethics. Som leverandør opfordres du til at ansøge om at blive optaget i systemerne under de kategorier, der er relevante for din virksomhed.

Der er mulighed for at ansøge og blive optaget på systemet løbende.

Efter optagelse på det, for dig, relevante indkøbssystem, vil du som kvalificeret leverandør modtage besked hver gang ARC udbyder en opgave, på de kategorier, du er kvalificeret på.

Opgaverne, der udbydes i systemerne kan både være længerevarende og mindre opgaver, der skal løses her og nu.

Leverandør til ARC

ARC definerer ’leverandører’ både som virksomheder, der leverer et produkt til ARC og som aftagere af eksempelvis affaldsfraktioner og restprodukter fra vores genbrugspladser og energianlæg til videre behandling.

CSR – Miljø- og klimapolitik – Arbejdsmiljøpolitik

ARC ønsker at fremme grundlæggende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Hos ARC støtter og overholder vi de 10 principper i FN´s Global Compact, og vi forventer det samme af vores leverandører og deres underleverandører.

Med vores CSR Leverandørklausul (Code of Conduct) og vores CSR-selvevalueringsskema ønsker vi, i samarbejde med vores leverandører, at medvirke til at skabe fokus på sociale og miljømæssige forbedringer og positiv udvikling i vores forsyningskæde ved hjælp af dialog og løbende samarbejde.

Vi tror på, at samarbejde er vejen til mere viden, bedre løsninger og en bæredygtig forretning.

Leverandøren skal derfor kunne overholde vilkårene i ARCs CSR-leverandørklausul og CSR- selvevalueringsskema for at kunne indgå kontrakt med ARC.

ARC har valgt at synliggøre arbejdet med bæredygtig udvikling via flere af FN’s 17 verdensmål (Sustainable Development Goals). Se mere nedenfor:

CSR
Miljø- og klimapolitik
Arbejdsmiljøpolitik

LINKS

Når du vil sende en faktura

Faktura skal fremsendes i elektronisk form med formatet OIOUBL (Universal Business Language).

Fakturaen skal indeholde: 

  • EAN-nummer
  • Indkøbsnummer

I/S Amager Ressourcecenter forbeholder sig ret til at afvise enhver faktura, som ikke indeholder ovennævnte oplysninger. Betalingen sker netto 30 dage efter, I/S Amager Ressourcecenter har godkendt leverancen og modtaget korrekt faktura.

NB! Vær opmærksom på at ARC juni 2024 har registreret mistænkelig aktivitet, hvor en tredjepart over for vores leverandører udgiver sig for at være fra ARC. Vedkommende opfordrer til, at man kontakter dem vedr. udestående fakturaer. Der er tale om svindel. Vi opfordrer jer til at udvise skærpet opmærksomhed på, at al kommunikation om fakturering til ARC kun sker via mailadresser, som slutter med vores domænenavn @a-r-c.dk.

Bemærk, at der eksisterer seks EAN-numre hos ARC, foruden AV Miljø og SMOKA.

Administration: 5790001900595

Energi: 5798000016743

Genbrug: 5790001900601

Indsamling Tårnby: 5790002491559

Indsamling København: 5790002491542 

AV Miljø: 5798009169105

SMOKA: 5790002195204

Indkøbsbetingelser

ARC stiller en række betingelser i forbindelse med, at vi køber en vare eller service af din virksomhed. Afhængig af, hvilken forretningsenhed du indgår en handel med, findes der et sæt af indkøbsordrebetingelser, der også er knyttet til det EAN, som du skal sende en faktura til.  Nedenfor finder du ARC, AV-miljø og SMOKAs indkøbsordrebetingelser på dansk, engelsk og tysk.

Indkøbsbetingelser

————————

General terms of purchase

———————–

Allgemeine Einkaufsbedingungen

Har du yderligere spørgsmål

Så er du altid velkommen til at kontakte os