Sådan virker CO2-fangst

Hver dag modtager ARC restaffald fra borgere og virksomheder på Amager Bakke. Affaldet energiudnytter ARC til strøm og fjernvarme – du kan læse mere om energiproduktionen på Amager Bakke her .

Ligesom alle andre forbrændingsprocesser udleder affaldsenergi også CO₂. Men i modsætning til din udåndingsluft er den nemmere at indfange. Amager Bakke er et godt udgangspunkt for at indfange CO₂, fordi anlægget er i drift hele døgnet, året rundt. Det giver en både stor og stabil forsyning af CO₂, som er nødvendig for, at man kan fange CO₂ effektivt.

Når røgen fra affaldsforbrændingen er blevet renset, er den ca. 40 grader varm og består stort set udelukkende af CO₂ og vanddamp. Den rensede røg starter med at blive ledt igennem en absorber. – Som navnet antyder, er det her CO₂´en bliver absorberet fra røgen.  

Arbsorberen er formet som et tårn, hvor røgen ledes ind fra bunden, så den stiger opad, mens der oppefra skylles med en basisk amin-væske. Aminerne har den egenskab, at de binder CO₂´en, så den herefter befinder sig i væsken. Det er kun vanddampen og en lille rest CO₂, der ledes ud af absorberen, og videre til anlæggets skorsten. Den CO₂-holdige aminvæske fortsætter til desorberen.     

Fra absorberen fortsætter den CO₂-holdige aminvæske til desorberen, som er den meget energikrævende del af processen. I desorberen varmes væsken op til 105 grader, og når det sker, frigives CO₂´en fra væsken. – Lidt på samme måde som en sodavand også bliver flad, når den bliver varm. CO₂´en kan herefter opsamles og transporteres videre til lagring eller anvendelse.       

Når amin-væsken har frigivet CO₂´en i desorberen, kan væsken sagtens bruges igen. Når den er afkølet, bliver den ledt tilbage til absorberen, hvor den opsamler CO₂ igen. Og igen.  Og igen.

På grund af det store energiforbrug til opvarmning af amin-væsken til over 100 grader, kan det være svært at få CO₂-fangst til at blive klimamæssigt rentabel. I Danmark har vi dog den store fordel, at vi altid har genbrugt varme i fjernvarmenettet. Det samme vil gøre sig gældende med CO₂-fangst på Amager Bakke, når den engang kommer op i stor skala: Den energi, som vi bruger til at opvarme aminvæsken, skal ikke gå til spilde, men skal sendes ud i fjernvarmenettet. På den måde vil vi gøre CO₂-fangst så tæt på energineutralt som muligt.    

Den opsamlede CO₂ fra desorberen bliver sat under tryk og lagret på tanke, ligesom du kender det fra CO₂-patronerne til hjemmelavet sodavand: Når CO₂ bliver blandet med vand, bliver den til kulsyre.

Den indfangede CO₂ kan endten lagres i undergrunden eller på sigt omdannes til grønne brændstoffer (Power-to-X). Ifølge GEUS er den danske undergrund specielt godt egnet til lagring af CO₂, og det vil være muligt at lagre 500-1000 års samlet dansk udledning på det nuværende niveau.

I CO₂-regnskaber skelnes mellem CO₂ fra fossile kilder som plastik, benzin og gas og CO₂ fra biogene kilder som træ, halm og kartoffelskræller. Selvom CO₂ er CO₂, skelnes der altså mellem det, som allerede er i rotation imellem planter og luften (biogent), og alt det ekstra vi tilfører atmosfæren ved at grave eller pumpe det op fra undergrunden. Man siger, at noget er CO₂-neutralt, hvis det kun udleder CO₂ fra biogene kilder, fx hvis energi kommer fra afbrænding af biomasseaffald, halm eller træpiller.

Størstedelen af affaldet på Amager Bakke kommer fra biogene kilder, hvilket betyder, at ca. 60% af CO₂-udledningen er biogen. Hvis man fanger al CO₂´en på et affaldsenergianlæg, både den biogene og den fossile, betyder det, at anlægget bliver CO₂-negativt. – Det er altså ikke bare den ekstra CO₂, der bliver fjernet. Det er også den, som allerede var i kredsløb. På den måde fjernes der aktivt CO₂ fra atmosfæren, i stedet for, at den recirkuleres.     

Fordi CO₂-fangst kan sænke den samlede mængde af CO₂ i atmosfæren, bliver teknologien anset som et af de værktøjer, der på kort sigt kan hjælpe effektivt med at begrænse den globale opvarmning.