ARC og Carbon capture – kan det betale sig?

CO2-fangst er en velafprøvet teknologi, og ifølge IPCC er fangst og lagring af CO2 fra biogene kilder (BECCS) en af de nødvendige løsninger på, at klimakrisen ikke forværres. Men hvordan kan det betale sig i forhold til de andre klimaløsninger?

Affaldsenergianlæg og CO2-udledning

ARC udleder cirka 560.000 tons CO2 om året fra skorstenen på Amager Bakke. Udledningen svarer omtrent til affaldsmængden, da energiudnyttelse af 1 ton restaffald fører til cirka 1 ton CO2 ud af skorstenen. Det skal sammenlignes med, at hvis affaldet lå på en losseplads, ville det frigive metan svarende til 4 tons CO2 per ton restaffald. Energiudnyttelse af restaffald, der ikke kan genanvendes, er ikke en perfekt løsning. Men det er en nødvendig løsning så længe vi som samfund producerer affald, hvoraf mange typer er uegnede til genanvendelse og genbrug, og derfor skal miljøbehandles på et affaldsenergianlæg.

Størstedelen af CO2’en, som udledes på Amager Bakke, har biogen oprindelse. Dvs. affaldet stammer fra organiske materialer – såsom pizzabakker og indholdet i bleer – det er altså CO2, som er i omløb i nulevende dyr og planter. Den resterende del er fossil, og stammer primært fra olieholdige produkter som plast. Målingen af den biogen og fossile andel sker ved kulstof 14-datering af røggassen i skorstenen.

Den fossile udledning fra Amager Bakke svarer til 13% af udledningen i Københavns Kommune. Derfor har ARC også et stort ønske om at reducere udledningen. Det er ARCs vision at fange op til 90% af CO2-udledningerne og lagre det i undergrunden. Da størstedelen af CO2‘en kommer fra biogene kilder, vil det betyde, at der netto tages CO2 ud af atmosfæren. Koncentrationen af CO2 i skorstenen er langt højere end i den omgivende atmosfære, hvilket betyder, at det vil være langt billigere og mindre energikrævende end fx direkte CO2-fangst fra atmosfæren.

CO2-fangst fra biogene kilder versus fossile

Det internationale klimapanel udtaler, at CO2-fangst fra biogene kilder er et af mange nødvendige værktøjer for, at vi kan nå målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5-2 grader. CO2-fangst fra biogene kilder er med til aktivt at sænke mængden af CO2 i atmosfæren, mens CO2-fangst fra fossile kilder højst kan betragtes som CO2-neutralt.

Tiltag for at begrænse global opvarmning til 1,5 °C

I denne IPCC-rapport (side 85) står der bl.a., at modellerne for, hvordan den globale opvarmning kan begrænses til 1,5°C, kræver en øgning af skovarealet på cirka 322* millioner hektarer i 2050. I de samme modeller skal cirka 199 millioner hektar landbrugsland levere biomasse til bioenergi i 2050 (inklusiv bioenergi med CO2-fangst og lagring, også kaldet BECCS: BioEnergy with Carbon Capture and Storage). Brugen af ​​bioenergi kan enten føre til øgede eller reducerede emissioner afhængigt af i hvor stort et omfang det bruges, konverteringsteknologi, fortrængning af andre brændstoffer samt hvordan og hvor biomassen produceres.

*322 millioner hektar svarer cirka til hele Indiens areal, mens 199 millioner hektarer cirka svarer til hele Mexicos areal.

Tiltag for at begrænse global opvarmning til mellem 1,5 og 2 °C

I de modeller, hvor der ses på at begrænse opvarmningen til mellem 1,5 og 2°C, er der behov for at fjerne noget af CO2´en ved hjælp af en CDR-teknologi (Carbon Dioxide Removal) til at kompensere for drivhusgasemissioner (også kaldet GHG-emissioner) – selv efter at der er opnået substantielle reduktioner af direkte emissioner i alle sektorer og regioner. I modellerne tjener CDR flere formål: Det kan accelerere tempoet for emissionsreduktioner, udligne resterende emissioner og skabe mulighed for netto negative CO2-emissioner, hvis temperaturreduktioner skal opnås på lang sigt. CDR-teknologierne i modellerne er for det meste begrænset til BECCS, skovrejsning og CO2-fangst og -lagring direkte fra luften (også kaldet DACCS: Direct Air Carbon Capture and Storage). CDR gennem foranstaltninger i AFOLU (Agriculture, Forestry and Other Land Use) kan opretholdes i årtier, men ikke på meget lang sigt, da depoterne vil blive fyldt.

CO2 kan lagres på flere forskellige måder – fx geologisk, i undergrunden eller byggeriet. Du kan læse mere om CO2-fangst og -lagring, i GEUS´ magasin Geoviden (nr. 1 marts 2020), på IEAs hjemmeside og Europakommissionens langsigtede strategi for en konkurrencedygtig, klimaneutral økonomi

Power-to-X

En alternativ mulighed er at udnytte særligt den biogene CO2 til at lave syntetiske CO2-neutrale brændstoffer. Disse kan bruges i fx lastbiler eller fly, der er svære at elektrificere. På den måde erstattes fossile brændsler uden at skabe negative emissioner, da CO2´en frigives igen ved brug af brændstoffet.

ARC tester CO2-fangst på et demonstrationsanlæg

I samarbejde med DTU, Pentair, Rambøll og EUDP tester ARC muligheden for at lave energineutral CO2-fangst koblet til affaldsenergianlægget Amager Bakke