C4 – Carbon Capture Cluster Copenhagen
Ni virksomheder i hovedstaden indgår i et klyngesamarbejde om at fange og lagre CO2. Samarbejdet hedder C4 – Carbon Capture Cluster Copenhagen.
Medlemmerne repræsenterer hele værdikæden fra energiproduktion til optagelse af spildvarme i fjernvarmenettet og udskibning af indfanget CO2 til lagringsstedet.
Ambitiøst samarbejde
Klimakrisen kræver handling. Det er ikke nok kun at reducere i udledningen, der skal også aktivt fjernes CO2 fra atmosfæren. Det gøres mest effektivt fra punktkilder med en høj udledning og mange driftstimer, som fx energianlæg.
Medlemmerne i C4-klyngen har en vision om at nedsætte CO2-udledningen med op til 3 millioner tons årligt. Det svarer til op til ca. 15% af det samlede danske reduktionsmål på 70% i 2030. C4-samarbejdet kan blive et af de største enkeltstående bidrag tilden grønne omstilling i Danmark – det kalder vi et klimaambitiøst samarbejde.
Du kan finde mere information og de seneste pressemeddelelser på C4´s hjemmeside
Spørgsmål og svar
C4-samarbejdet kan tilsammen skabe CO2-reduktioner på op til 3 mio. tons om året med CO2-fangst. Mere end halvdelen af reduktionerne vil være biogent CO2 fra eksempelvis affaldstræ, restprodukter fra skovbrug og beskidt papir. Dermed er der mulig for, at energisektoren i hovedstaden ikke kun kan bidrage til CO2-neutralitet, men reelt kan blive CO2-negativ. Det svarer til ca. 15% af det samlede danske reduktionsmål på 70% i 2030, og kan blive et af de største enkeltstående bidrag til den grønne omstilling i Danmark.
CO2-fangst er indfangning af CO2 i gasform. Det gøres ved en kemisk reaktion, hvor røgen fra fx. en industriskorsten ledes gennem en væske, der binder eller absorberer CO2’en. Væsken kan herefter opvarmes, så den frigiver CO2’en i en lukket beholder, hvorfra den kan opsamles. Den opsamlede CO2 kan enten lagres eller bruges til at producere brændstof (Power-to-X).
Ifølge GEUS har Danmark en særdeles favorabel undergrund, når det kommer til lagring af CO2. Der kan etableres CO2-lagring både til land og til havs, da de underjordiske reservoirer er ens. Et egnet reservoir har et forseglende lag af lersten ovenpå. Når CO2’en er fanget, omdannes den til en væske, og presses ned i et underjordisk lager. GEUS vurderer, at der stort set ingen risiko er forbundet med CO2-lagring i undergrunden, da CO2 hverken er brændbar eller eksplosiv. Til sammenligning lagres naturgas allerede problemfrit i den danske undergrund.
For at være sikker på, at CO2’en ikke begynder at sive op igen, sørger man for nøje at udvælge reservoirer, som har overliggende lag af uigennemtrængelige bjergarter. Reservoiret skal ligge i en dybde på mere end 800 mere, da CO2’en overgår til en tilstand, som fylder 300 gange mindre på grund af højt tryk og temperatur.
Biogene kilder som fx træ og halm har i sin levetid har optaget CO2 fra atmosfæren. Når biogent materiale bliver forbrændt, ville det frigive den samme mængde CO2 til atmosfæren, som materialet har optaget i sin levetid. Når hovedparten af CO2’en fanges i forbindelse med forbrændingen og efterfølgende lagres i undergrunden, fjerner man i praksis CO2 fra atmosfæren.
Det samme ville ikke gøre sig gældende med CO2 fra fossile kilder, som kul og olie. Her kan resultatet allerhøjest være CO2-neutralt
CO2-fangst er et vigtigt bidrag og frem for alt en tilgængelig teknologi til at indfri de danske klimamål om 70% CO2-reduktion i 2030. CO2-fangst støtter desuden op om Parisaftalens målsætning om at reducere temperaturstigningerne globalt til 1,5 C. Både FN’s klimapanel, Europakommissionen, Det Internationale Energiagentur, Klimarådet og CONCITO slår alle fast, at CO2-fangst er centralt for at nå Parisaftalens målsætning.
C4-fællesskabet består af en række store energianlæg, som leverer el og fjernvarme til hovedstadsområdet ved at energiudnytte restaffald, biomasse mv. Når materialerne forbrændes, skabes der CO2-emissioner som ved alle forbrændingsprocesser.
