ARC og Carbon capture – kan det betale sig?

ARC udleder cirka 500.000 tons CO₂ om året fra skorstenen på Amager Bakke. Udledningen svarer omtrent til affaldsmængden, således at energiudnyttelse af 1 ton affald giver cirka 1 ton CO₂. Det skal sammenlignes med, at hvis affaldet lå på en losseplads, ville det frigive metan svarende til 4 tons CO₂ per ton affald. Energiudnyttelse af restaffald, der ikke kan genanvendes, er ikke en perfekt løsning, men den er fire gange bedre end alternativet. Der er desværre mange typer affald, som er uegnede til genanvendelse og genbrug, men som egner sig som brændsel til fjernvarme og el.

Størstedelen af CO₂’en, som udledes på Amager Bakke, har biogen oprindelse. Dvs. affaldet stammer fra haveaffald, produkter fra landbruget eller biomasseaffald – det er altså CO₂, som er i omløb i nulevende dyr og planter. Den resterende del er fossil, og stammer primært fra plast. Målingen af hvad der er biogent og fossilt sker ved kulstof 14-datering af røggassen i skorstenen.

Den fossile udledning fra Amager Bakke svarer til 13% af udledningen i Københavns Kommune. Derfor har ARC også et stort ønske om at reducere udledningen. Det er ARCs vision at fange op til 90% af vores CO₂-udledninger og lagre det i undergrunden. Da størstedelen af vores CO₂ kommer fra biogene kilder, vil det betyde, at der netto tages CO₂ ud af atmosfæren. Koncentrationen af CO₂ i skorstenen er langt højere end i den omgivende atmosfære, hvilket betyder, at det vil være langt billigere og mindre energikrævende end fx direkte CO₂-fangst fra atmosfæren.

Det internationale klimapanel udtaler, at CO₂-fangst fra biogene kilder er nødvendigt for, at vi kan nå målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til 2 grader. CO₂-fangst fra biogene kilder er med til aktivt at sænke mængden af CO₂ i atmosfæren, mens CO₂-fangst fra fossile kilder højst kan betragtes som CO₂-neutralt.

I den seneste rapport fra IPCC står der bl.a., at modellerne for hvordan den globale opvarmning kan begrænses til 1,5°C kræver en øgning af skovarealet på cirka 322* millioner hektarer i 2050. I de samme modeller skal cirka 199 millioner hektar landbrugsland levere biomasse til bioenergi i 2100 (inklusiv bioenergi med CO₂-fangst og lagring, også kaldet BECCS: BioEnergy with Carbon Capture and Storage). Brugen af ​​bioenergi kan enten føre til øgede eller reducerede emissioner afhængigt af i hvor stort et omfang det bruges, konverteringsteknologi, fortrængning af andre brændstoffer samt hvordan og hvor biomassen produceres.

*322 millioner hektarer svarer cirka til hele Indiens areal, mens 199 millioner hektarer cirka svarer til hele Mexicos areal.

I de modeller, hvor der ses på at begrænse opvarmningen til mellem 1,5 og 2°C, er der behov for at fjerne noget af CO₂´en ved hjælp af en CDR-teknologi (Carbon Dioxid Removal) til at kompensere for drivhusgasemissioner (også kaldet GHG-emissioner) – selv efter at der er opnået substantielle reduktioner af direkte emissioner i alle sektorer og regioner. I modellerne tjener CDR flere formål: Det kan accelerere tempoet for emissionsreduktioner, udligne resterende emissioner og skabe mulighed for netto negative CO₂-emissioner, hvis temperaturreduktioner skal opnås på lang sigt. CDR-teknologierne i modellerne er for det meste begrænset til BECCS, skovrejsning og CO₂-fangst og -lagring direkte fra luften (også kaldet DACCS: Direct Air Carbon Capture and Storage). CDR gennem foranstaltninger i AFOLU (Agriculture, Forestry and Other Land Use) kan opretholdes i årtier, men ikke på meget lang sigt, da depoterne vil blive fyldt.

CO₂ kan lagres på flere forskellige måder – fx geologisk, i undergrunden eller byggeriet. Du kan læse mere om CO₂-fangst og -lagring, i GEUS´ magasin Geoviden (nr. 1 marts 2020 , på IEAs hjemmeside og Europakommissionens langsigtede strategi for en konkurrencedygtig, klimaneutral økonomi

En alternativ mulighed er at udnytte CO₂’en til at lave syntetiske CO₂-neutrale brændstoffer. Disse kan bruges i fx lastbiler eller fly, der er svære at elektrificere. På den måde erstattes fossile brændsler uden at skabe negative emissioner, da CO₂´en frigives igen ved brug af brændstoffet.