Demonstrationsanlæg til CO2-fangst 2023

Efter forsøgene på et mindre pilotanlæg i 2021-2022, har ARC idriftsat et større demonstrationsanlæg i slutningen af 2023. Anlægget kan fange op til 4 tons CO2 om dagen, som afsættes til industriel anvendelse.

Test af CO2-fangst på affaldsforbrænding

Igennem et EUDP-støttet projekt undersøger ARC sammen med DTU, Pentair og Rambøll, hvordan CO2-fangst bedst muligt kobles til affaldsforbrænding, og om det det kan gøres energineutralt ved, at overskudsvarme fra CO2-fangstprocessen udnyttes til fjernvarme.

CO2-fangst er særligt interessant i forhold til energiudnyttelse af affald, da det er muligt at indfange store mængder biogen CO2, hvorved et anlæg kan være med til aktivt at sænke den samlede mængde CO2 i atmosfæren. Cirka to tredjedele af CO2-udledningen fra Amager Bakke består af biogen CO2

Udfordringen ved at koble CO2-fangst til et affaldsenergianlæg er dog, at der er mange variationer i sammensætningen af den røggas, der kommer fra energiudnyttelse af affald. Det skyldes, at sammensætningen af det tilførte restaffaldet er varieret. Det gør, at et CO2-fangstanlæg, der kobles til affaldsenergi, skal kunne håndtere ændringer uden at effektiviteten påvirkes.

Forsøgene på et lille pilotanlæg i 2021-2022 var meget lovende, hvad angår effektiviteten af fangsten. Derfor bliver forsøgene nu fortsat på et større demonstrationsanlæg med en kapacitet på op til 160 kg per time. Anlægget skal verificere de resultater, som blev opnået på pilotanlægget. Der bliver testet færre solventer – til gengæld skal de køre i anlægget i længere tid. Det skal også undersøges, hvordan en simuleret tilkobling til fjernvarmenettet vil påvirke CO2-fangsten.

Den indfangede CO2 er i fødevarekvalitet, og tryksættes og gøres til en væske, som bliver transporteret af Linde Gas. Den skal bl.a. bruges på et gartneri på Stevns. Gartneriet bruger ligesom alle andre gartnerier CO2 til at skabe en hurtigere og kraftigere vækst af grøntsagerne, så udbyttet bliver markant bedre på kortere tid. Traditionelt har gartnerierne produceret CO2‘en med et gasfyr, og målet er at udfase brugen af fossil gas.

Det er første gang, at CO2 fanget på et affaldsenergianlæg skal bruges i industrien.

På demonstrationsanlægget er formålet:

  • at blive klogere på teknologien så vi kan bygge det bedst mulige stor-skala anlæg
  • at reducere energibehovet (el/damp) endnu mere, end vi lykkedes med på pilotanlægget
  • at simulere kobling til fjernvarmenettet – således at vi udnytter mest muligt af restvarmen fra fangstprocessen

Demonstrationsanlægget kommer på alle måder til at ligne et storskalaanlæg, selvom det selvfølgelig er meget mindre.

Demonstrationsanlæg versus Pilotanlæg

Demonstrationsanlæg 2023
Primært formål
Simulering af fjernvarme integration
Driftstype
Stabil, konstant drift
Fangstkapacitet
160 kg CO2 per time
Energiforbrug
2,6 GJ/ pr. ton CO2 eller lavere
Det sker med CO2´en
Anvendes til forskning og kommercielt
Testperiode
2023-2024
Pilotanlæg 2021
Primært formål
Test af solventer (fangstvæsker)
Driftstype
Stop og start
Fangstkapacitet
20-40 kg CO2 per time
Energiforbrug
ned til 2,6 GJ/ pr. ton CO2
Det sker med CO2´en
Ikke opsamlet, kun forskning
Testperiode
Sep. 2021- apr. 2022

Få faktaark på print

Her kan du downloade et faktaark om demonstrationsanlægget og CO2-fangst i pdf-version til at printe:

Få mere at vide

Du kan læse mere om CO2-fangst og ARCs projekt og resultater i nedenstående artikler. Materialerne er primært på engelsk:

Pilotanlægget til CO2-fangst har været opstillet hos ARC indtil april 2022. Målet var at teste, om CO2-fangst lader sig gøre på røggas fra et affaldsenergianlæg samt opbygge konkrete erfaringer med CO2-fangstteknologien. Pilotforsøgene er de første af deres slags på et affaldsforbrændingsanlæg.

Denne forskningsartikel samler op på en række af de erfaringer, som arbejdet har kastet af sig. Erfaringerne er relevante for fremtidige forsøg med CO2-fangstteknologier.

Denne forskningsartikel beskæftiger sig med, om den gennemførte CO2-fangstproces på pilotanlægget hos ARC har ført til eventuelle uønskede udledninger.

CO2-fangstprocessen foregår ved, at CO2’en i røggassen fanges med et aminbaseret opløsningsmiddel. Dette bliver med tiden nedbrudt pga. urenheder i røggassen. Erfaringerne fra pilotanlægget hos ARC viser, at nedbrydningen kan føre til uønskede udledninger bl.a. fra røggassen og består også af korrosionsprodukter. Ved at installere et filter til at rense opløsningsmidlet for urenheder blev problemet udbedret.

Teknologien til at fange CO2 og dernæst transportere den til enten lagring i undergrunden eller til anvendelse i PtX (som grundlag for udviklingen af grønne brændstoffer) er klar til at blive implementeret.

Denne forskningsartikel peger på, at der mangler en global harmonisering af rammerne for hele værdikæden fra fangst af CO2 til den er blevet transporteret videre til lagring eller anvendelse. Særligt meget haster en standardisering af kvaliteten af CO2. Jo højere kravene er, jo mere energi skal man bruge i processen med at fange og rense CO2. Men til gængæld bliver den billigere at transportere og opbevare. Det er nødvendigt at koordinere dette på verdensplan for at reducere udgifterne igennem værdikæden. Det er også nødvendigt med en CO2-infrastruktur og opbevaringskapacitet på tværs af landegrænser – for CO2 kender ikke til landegrænser.

Nedbrydning og emission fra aminholdige solventer fra CO2-fangstanlæg er vigtige at håndtere. Denne artikel beskriver solventnedbrydning og luftemissioner fra CO2-fangst med 30 vægtprocent monoethanolamin (MEA) på pilotanlægget, der behandler røggas fra en ARC. Udsivningen af nitrosaminer og nitraminer viste sig at ligge under detektionsgrænsen. Foreløbige resultater viste, at installationen af en syrevask fjerner nedbrydningsprodukter fra den udtømte røggas med op til 83% for MEA.

Denne artikel indeholder en oversigt over data, der er indsamlet fra pilotanlægget. Pilotanlægget er fuldautomatisk, og strukturen for processtyring hjælper med at opnå flere stabile tilstande med regelmæssige intervaller. Derudover er pilotanlægget i stand til flere konfigurationer, der kan hjælpe med at optimere den nødvendige energi til efterbehandling af solvent. Artiklen drøfter pilotanlæggets grundlæggende konfiguration ved at anvende 30 vægtprocent MEA som solvent. Der blev udført eksperimenter for at analysere effekten af reboiler duty, solventflow og gasflow på pilotens ydeevne. Indflydelsen af disse parametre på flere aspekter drøftes detaljeret, og der gives anbefalinger til optimal drift af sådanne anlæg.

Du kan også få mere at vide om projektet på EUDP´s hjemmeside, og du kan læse mere om varmepumpeintegrationen og net-zero-energy i Ebbe Hauge Jensens speciale ved DTU fra 2021

Teknologien bag CO2-fangst

Se mere om hvordan CO2-fangst fungerer