Teknik

ARC modtager restaffald fra ca. 670.000 borgere og 68.000 virksomheder, og leverer strøm og fjernvarme tilbage til byen. Ca. 50% af det restaffald, som Amager Bakke modtager fra sine ejerkommuner, kommer fra private boliger, resten er fra virksomheder.  

Der kommer dagligt 250-300 lastbiler med affald, som skal vejes og registreres.  Cirka 5 % af lastbilerne bliver udtaget til stikprøvekontrol for at sikre, at affaldet er forbrændingsegnet. Dvs. at vi undersøger, om affaldet er sorteret ordentligt, og at det ikke indeholder ting, som kan skade anlægget, eller som er giftige. Du kan læse mere om vores kontrol af det afleverede affald på denne side.

I aflæssehallen bliver restaffaldet tippet direkte ned i siloen, som er 30×50 meter og har en totalhøjde på 36 meter. Siloen kan rumme ca. 22.000 ton affald – det svarer til tre ugers affald fra vores ejerkommuner. To automatiske grabber sørger for at blande restaffaldet, så det bliver ensartet. At affaldet er ensartet, er vigtigt for at forbrændingsprocessen bliver så stabil som muligt. Derfor er det heller ikke godt, hvis siloen er mere end halvt fuld, for så kan grabberne ikke komme til at blande ordentligt.

Når restaffaldet er blandet, løfter grabberne det op i indfyringstragtene til ovnene. Hver grab kan løfte op til 15 tons affald. For at mindske lugtgener fra affaldet er der undertryk i aflæssehallen. Den luft, som suges ud af hallen, bruges i ovnene.  

ARC tager kun noget op af siloen, hvis det kan skade anlægget. Derfor er det også vigtigt, at du sorterer dit affald, inden du smider det ud, så mest muligt genanvendes. 

Amager Bakkes to identiske ovnanlæg har hver en kapacitet på 25-42 ton affald i timen. Når affaldet fyldes i indfyringstragten, falder det ned gennem affaldsskakten. Her danner det en lufttæt prop, så der altid er undertryk i ovnen. Ovnens bund skråner nedad og er sammensat af 24 rækker med perforerede stålplatter. Hver række er bevægelig og danner et stort bølgende tæppe, kaldet ristetæppet. Når affaldet bevæger sig frem, bliver det gradvist antændt. Det tager 1,5-2 timer at brænde affaldet i ovnen, og det sker ved en temperatur på 950-1.100 °C. Temperaturen styres ved at blæse luft gennem hullerne i ristene. Når affaldet er kommet til enden af risten, er stort set alt energi frigivet som varm røg.

For hvert ton affald kan Amager Bakke producere 2,7 MWh fjernvarme og 0,8 MWh strøm.

Når restaffaldet er brændt, er der vægtmæssigt 17-20 % tilbage som slagge. Slaggen består af aske fra affaldet, grus, sand, metaller og andre materialer, der ikke kan brænde. Slaggen opsamles i en separat slaggesilo, og transporteres til et sorteringsanlæg. Her bliver den vendt og vandet i 3-4 måneder. Denne proces kaldes modning. Formålet med modningen er at få partikler fra tungmetaller til at binde sig til slaggepartiklerne, så de ikke kan udvaskes. Efter modningen bliver metaller sorteret fra til genanvendelse. For hver 200 kg. slagge kan der udsorteres 10-15 kg metal, som kan genanvendes. Herefter bliver slaggen harpet (siet), så den får samme egenskab som stabilgrus, og kan bruges til opfyld ved bygge- og anlægsprojekter.

Flyveasken, som fjernes fra røgen i anlæggets filtre, indeholder høje koncentrationer af tungmetaller og andre sporstoffer. Stofferne stammer fra affald, som ikke er blevet sorteret korrekt, f.eks. batterier. Flyveasken og andre biprodukter fra røgrensningen bruges som erstatning for kalk til at neutralisere restprodukter fra andre industrier. Blandingen får en cementagtig hårdhed, og bruges til at genskabe landskabet i et nedlagt kalkbrud.

Amager Bakke har to kedler, som hver består af en kasse med en stor mængde tætsiddende rør, hvor der løber vand under et højt tryk. Ovnene er bygget sammen med hver deres kedel, så den varme røg fra ovnen stiger op, og overfører sin varmeenergi direkte til vandet i rørene. En pumpe sørger for at holde et højt tryk i rørene, så den damp, der laves, har et tryk på 69 bar og er 440 grader varm. Hver kedel kan producere op til 137 tons damp i timen. Dampen fra begge kedler samles i et fælles damprør, kaldet dampskinne, herfra ledes dampen videre til dampturbinen. For at både ovne og kedler kan udvide sig, når de bliver varme, står de ikke på gulvet, men er i stedet hængt op i stålkonstruktionen i loftet. 

90% af energien i affaldet omdannes til højtryksdamp. 

En dampturbine er opbygget af en række skovlhjul monteret på en aksel. Når dampen udvider sig gennem skovlhjulene, dannes der bevægelsesenergi, og akslen begynder at rotere. Akslen er forbundet med en generator, som omdanner energien til elektricitet. El-produktionen er på op til 63 MW.

Når turbinen har taget trykket og varmen af dampen, er der stadig varmeenergi tilbage. Den energi bliver brugt i fjernvarmevekslerne. I varmevekslerne opvarmes fjernvarmevand, som sendes ud i fjernvarmenettet. Når varmen i vandet er brugt ude hos forbrugerne, sendes vandet retur og opvarmes igen. Fjernvarmeproduktionen er på op til 247 MW.

På Amager Bakke kan produktionen af elektricitet og fjernvarme tilpasses behovet hos forbrugerne. Er der behov for meget elektricitet, ledes al dampen gennem turbinen. Er der derimod behov for meget fjernvarme ledes dampen uden om turbinen og direkte i varmevekslerne. Affald er en ressource, og derfor tilpasser ARC produktionen byens behov hver eneste dag, hele året. Hvis der er brug for meget energi, omsætter anlægget mere affald, end hvis der ikke er. På den måde understøtter Amager Bakke vedvarende energi fra vind og sol.    

Når røgen er passeret gennem kedlerne og har afgivet sin varme, skal den renses. Hver ovnlinje har et separat røgrensningsanlæg, som består af et el-filter, en katalysator, tre skrubbere og et støvfilter. Amager Bakkes røgrensning er en af verdens bedste. Amager Bakke er i øvrigt det første affaldsenergianlæg i Danmark, som er udstyret med en katalysator til at fjerne NOx.

I el-filteret fjernes størstedelen af støvet og asken i røgen, det vi kalder flyveaske. Herefter ledes røgen gennem katalysatoren, der fjerner NOx. Den første skrubber fjerner saltsyre, kviksølv og andre uønskede stoffer, mens nummer to fjerner svovldioxid ved hjælp af kalk. Den tredje skrubber er en såkaldt kondenserende skrubber. Her fortættes vanddamp til vanddråber, så man ved hjælp af varmepumper kan udnytte restvarme i røgen. Restvarmen sendes via varmevekslere ud i fjernvarmenettet. I alt kommer ca. 20% af fjernvarmeproduktionen fra varmepumperne, som er koblet til røgrensningen. Det sidste rensetrin er et vådt støvfilter, som fjerner de sidste rester af støv i røgen.

Inden den rensede røg kommer til skorstenen, passerer den en målestation, som hele tiden registrerer indholdet af forurenende stoffer. På den måde sikrer ARC, at alle miljøkrav overholdes.

Amager Bakke inklusiv skorsten er 123 meter høj. Den indeholder tre separate skorstensrør: Et til hver af de to ovnlinjer, og et til en nødstrømsgenerator. 

ARC arbejder også på også at at fange CO₂ fra røggassen. CO₂-fangst på affaldsenergianlæg kan nemlig blive et vigtigt værktøj i kampen for klimaet, da cirka halvdelen af brændslet er CO₂-neutralt. Det betyder, at fangsten på den måde aktivt vil være med til at sænke den samlede mængde af CO₂ i atmosfæren

Affald indeholder meget vand, og derfor kommer der også meget vanddamp, når man brænder det. Det meste af vandet samles op i røgrensningen. Ved fuld last på de to ovne produceres der op til 13 m3 spildevand pr. time. Spildevandet har til at starte med en pH-værdi på mellem 0,5 og 2,5, og rensning og neutralisering af det foregår i fire trin:

I første rensetrin tilsættes kalk og lud, som neutraliserer spildevandet til en pH-værdi på mellem 7 og 8. I næste trin bundfældes partikler i vandet som slam i store tanke. Den våde slam ledes videre til en filterpresse, hvor det meste vand presses ud. Slammet opsamles i en container, og deponeres sammen med flyveasken. I trin tre ledes vandet gennem nogle sandfiltre og ammoniakstrippere. Her bliver de mindre partikler, som ikke tidligere blev bundfældet, filtreret fra. Den overskydende ammoniak i ammoniakstripperne genanvendes til røgrens. Det sidste rensetrin består af kulfiltre og ionbytning. Her renses vandet for de sidste rester af organiske materialer og metaller.

Hele energianlægget er i gang 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Hele processen overvåges døgnet rundt – lige fra indvejning til vandbehandling . Via et Styring-, Regulering- og Overvågningssystem (SRO), som indeholder ca. 10.000 alarmpunkter og visuelle systemer, overvåger medarbejdere i kontrolrummet hele processen.

Amager Bakke har 850 pumper, blæsere og kompressorer, 1.800 ventiler og 3.300 måleinstrumenter.