I de kommende år vil fangst og lagring af CO₂, også kaldet CCS, fylde mere både i gadebilledet og medielandskabet. Folketinget har nemlig besluttet, at klimateknologien er et af mange værktøjer til at sænke udledningen af CO₂, så vi kan nå klimamålene og begrænse den globale opvarmning.
Fangst og lagring af CO₂ handler helt kort om at fange CO₂’en ved for eksempel affaldsforbrænding, cementfabrikker, biogasanlæg eller i andre industrier, hvor det er svært at undgå udledningen. Herefter renses og komprimeres til CO₂’en til væske, hvorefter den transporteres til lagring. CO₂’en pumpes til sidst minimum 800 meter ned i undergrunden enten på land, kystnært eller til havs.
Nyt stort samarbejde om formidling
Fangst og lagring af CO₂ er stadig nyt for mange borgere, hvorfor der helt naturligt vil være spørgsmål om, hvorfor der er behov for at bruge teknologien, hvordan den fungerer og hvor og hvornår det kommer til at ske. Derfor er en lang række offentlige og private aktører, der arbejder med fangst og lagring af CO₂, gået sammen om at skabe CO₂ i dybden. Det er en vidensplatform, der på baggrund af forskning og data fra officielle kilder og myndigheder kan give svar og skabe overblik.
”ARC har gennem sit mangeårige arbejde med CO₂-fangst erfaret, at der er brug for let til tilgængelig viden til offentligheden om teknologien. Derfor har det været helt indlysende at støtte op om dette vigtige arbejde med at etablere vidensplatformen CO₂ i dybden”, siger ARC-energichef Jane Egebjerg Andersen.
Partnerkredsen bag CO₂ i dybden består både af aktører, der allerede er i gang med at fange CO₂, virksomheder med licens til at lagring og andre der håber at få tilladelse, når der forventes at komme svar på udbud senere i 2024. Herudover er CO₂ i dybden støttet af Novo Nordisk Fonden.
Kom med i dybden her og bliv klogere på fangst og lagring af CO₂.