Restaffald – forbrændingsegnet affald
For at restaffaldet skal kunne behandles og energiudnyttes (brændes og omdannes til fjernvarme og el) hos ARCs affaldsenergianlæg, er det vigtig, at affaldet er sorteret, så der udelukkende er restaffald i.
Det betyder, at der ikke må være affald, som skal genanvendes, som kan forsage skader på energianlægget eller som giver miljøgener i det, der afleveres på anlægget.
Til hjælp for dette, er de generelle forhold beskrevet under modtageregler og du kan i tjeklisten se, hvad der er uønsket i affaldet.
Vi opfordrer vognmænd til at uddele listen til chauffører, så den kan gives til den affaldsansvarlige – både ved faste affaldsafhentninger, og når der bliver sat en container til afhentning af restaffald.
Vis mig din container
Er du affaldsansvarlig på din virksomhed, men er i tvivl om affaldssorteringen fungerer, har du mulighed for at komme ud på ARC, næste gang din container skal tømmes.
Dette kan både bruges som et afsæt til tiltag for bedre sortering, samt opfølgning på, om jeres tiltag til affaldssortering virker.
Kontakt Sofiane Attou på T: 32689439