Risiko for eksponering af Chrome VI

1 Gyldighed (ARC Affaldsenergi A/S)

Instruktionen gælder for alt arbejde, hvor der er risiko for at blive udsat for Chrome VI.
Der er identificeret muligheden for, at Cr (VI) (Hexavalent Chromium) dannes ved brug af visse ANTI SEIZE-midler på steder, hvor temperaturen kan ramme eller overstige 400 °C.
Disse ANTI SEIZE-midler kan være benyttet i forbindelse med samling af udstyr i procesanlægget.

2 Særlige risici

Ved adskillelse af komponenter, der kan have været udsat for temperaturer på 400 °C eller derover, skal der ydes ekstra agtpågivenhed for eventuelt krystallisering af rester fra ANTI SEIZE-produkter. Disse kan muligvis indeholde Cr (VI) og må håndteres som om, der forefindes rester, med mindre der foretages analyser, der vidner om det modsatte.

3 Personlige værnemidler

Ved risiko for kontakt med krystalliseret ANTI SEIZE anvendes:

Åndedrætsværn med turbofilter P3 og fuld øjen- og ansigtsbeskyttelse
Det vil sige turbofilter med full-face beskyttelse, fx som tætsluttende ansigtsmaske eller visir
med overtryk. Hele ansigtet skal beskyttes, inklusive luftveje, og derfor kan ”kaffefilter” ikke
benyttes.

Støvtæt overtræksdragt med hætte, klasse S5
Dragter er denne type er ofte hvide, og går deraf under navnet ”snemandsdragt”.

Støvtætte nitril-handsker
Man kan enten bruge kraftige nitrilhandsker (min. 0,4 mm), som man kan arbejde med
direkte, eller et par tynde handsker under en almindelig arbejdshandske.

4 Særlige forhold

Der udføres risikoanalyse eller Sikker Job Analyse (SJA) forud for udførelse af ethvert arbejde, der kan indebære mulig eksponering for krystalliseret ANTI SEIZE.