Gravide og ammende

1 Gyldighed (ARC Affaldsenergi A/S)

Hvis du er gravid, ammer eller planlægger at blive gravid, er det vigtigt, at der sker en tilrettelæggelse af arbejdet, så risici minimeres. Lederen skal være behjælpelig med dette.
For eksterne leverandører kan ARC Affaldsenergis A/S’ kontaktperson hjælpe med at vurdere, om der risici for gravide og ammende i forbindelse med de planlagte arbejdsopgaver.

2 Særlige risici

2.1 Hygiejne

Generelt er det sådan, at man ved arbejde på anlægget ikke kan undgå at komme i kontakt med affald, restprodukt og støv, og det er derfor særligt vigtig som gravid at holde en god hygiejne for at undgå gener fra bakterier i affaldet.

2.2 Sikkerhedsline

Arbejdsopgaver, hvor der skal anvendes sikkerhedsline, må ikke udføres af gravide.

2.3 Varmt arbejde

Svejsning bør undgås, da svejseprocesser danner kræftfremkaldende stoffer. Desuden kan der ved såvel lodning som nogle typer af svejsning forekomme fosterskadende tungmetaller som bly, krom og nikkel.

2.4 Gravide og ammende

Gennemgang af risici på anlægget, specielt ift. gravide og ammendes arbejdsmiljø

  • Stød (ikke el), vibrationer
    Ved ryste-render (hovedfærdselsåre)
  • Støj og ultralyd
    Støj overalt på anlæg, ingen ultralyd
  • Ioniserende stråling/radioaktivitet
    Omkring slaggenedfald og opbevaring (kilder er pakket ind) bruges til niveaumålinger
  • Ikke-ioniserende stråling (elektromagnetisme, frekvenser op til 300 GHz samt optisk stråling)
    Omkring generator, magnetfelter
  • Ekstremt lavfrekvente felter (frekvenser under 300 Hz)
  • Radiofrekvente felter (frekvenser fra 10 kHz til 300 GHz)
    Radiokommunikation, fjernbetjening til kran osv.
  • Ekstrem kulde og varme
    Kedeltop 50 grader
  • Højt overtryk
    Mindre overtryk nogle steder (almindelige rumtryk), men ikke noget større
  • Biologiske/smitsomme påvirkninger
    Mikroorganismer i aflæssehal, kranloft, affaldssilo
  • Kemiske påvirkninger
    Spildevandsrum åben kemi og i kemikaliedoseringsrum
    Ammoniak, flydende i lukkede systemer
  • Kræftfremkaldende stoffer og materialer
    Aske, asketransport, el-filter
  • Hormonforstyrrende stoffer
    Ingen kendte, findes evt. i kemikalier
  • Flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler
    I kemi anvendt på anlægget
  • Bekæmpelsesmidler
    Ingen kendte
  • Bly og blyforbindelser
    Ingen kendte (kan findes i affald)
  • Kviksølv og kviksølvforbindelser
    Ingen kendte (kan findes i affald)
  • Kvælende gasser
    Phosfiner ved rysterenderne (opstår når slagger får vand)
    Under forbrænding kan der opstå CO
  • Kemiske stoffer, der optages gennem huden
    I kemi anvendt på anlægget

Forholdene bør diskuteres med egen læge ift. det konkrete arbejde i/på anlægget, samt eksponeringstiden.
For uddybning af de enkelte risikopunkter, se AT vejledning A.1.8-7 Gravide og ammendes arbejdsmiljø.

3 Personlige værnemidler

Der er ikke særlige krav om brug af personlige værnemidler for gravide og ammende.
Det anbefales dog generelt, at den gravide undgår at arbejde i områder, hvor der skal anvendes personlige værnemidler ud over hjelm og sikkerhedssko.
Arbejder, hvor masker eller beskyttelsesdragt er påkrævet, kan være varmt og fysisk belastende og dermed ikke hensigtsmæssigt at udføre som gravid.