Årskort og sms-ordning kan ikke længere benyttes.
Fra 2. januar 2022 betaler erhverv automatisk med nummerpladen, når de kører ind på ARCs genbrugspladser. Systemet aflæser erhvervsbilers nummerplade og henter samtidig oplysninger om bilen via SKAT. En gang om måneden sender ARC en faktura over antal besøg på genbrugspladsen til virksomhedens e-boks. Årskort og sms-ordning kan ikke længere benyttes.
Læs om den nye ordning her:
Køb årskort
Årskortet gælder til alle ARCs genbrugspladser, så du kan komme af med virksomhedens affald, så ofte du vil, og hvor du vil.
Hvorfor vælge årskort?
Med årskortet betaler du kun én gang årligt for hvert køretøj, der skal aflevere affald til genbrugspladserne. Herefter kan køretøjet besøge ARCs genbrugspladser så mange gange du ønsker i det indeværende kalenderår. Jo tidligere på året du køber årskortet, jo mere kan du også nå at bruge det.
Årskortet sikrer minimal administration, og med årskortet kender I jeres samlede udgift til besøg på genbrugspladsen pr. køretøj. Køretøjer med årskort sætter et mærkat i forruden. Sådan ved vores genbrugsvejledere, at køretøjet er tilmeldt ordningen for årskort, så chaufføren slipper for at skulle betale pr. besøg ved hjælp af mobilen. Årskortet er kun gyldigt i det kalenderår, som står på kortet, uanset hvornår på året du køber det.
Sådan får du årskort
Inden du kan få årskort, skal du være tilmeldt som kunde hos ARC.
Tilmeld din virksomhed før du besøger genbrugspladsen første gang
Hvis din virksomhed ønsker at benytte en eller flere af ARCs otte genbrugspladser i kommunerne Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby, skal I være tilmeldt ARCs virksomhedsordning.
Tilmeldingen foregår online i vores tilmeldingssystem, og du skal indtaste følgende oplysninger:
- P-nummer
- CVR-nummer
- E-mailadresse
- Telefonnummer
Hvis du tilmelder en offentlig virksomhed, skal du sende en mail med virksomhedsoplysninger, EAN og ID-nummer til erhvervsaffald@a-r-c.dk efter endt onlineregistrering.
Hvad skal du huske?
Vær opmærksom på at adgangen kun er købt til den bil, der har det registreringsnummer, som er angivet på mærkaten.
Ved besøg på genbrugspladserne skal vedlagte mærkat placeres synligt for pladspersonalet. Plastlommen kan bruges til at placere mærkaten fast et sted i bilen.
Du kan ikke aflevere farligt affald med et årskort. Der skal fortsat betales pr. besøg, og du bør være opmærksom på, at de almindelige ordensregler med daglige mængdebegrænsninger også gælder kunder med årskort.
Snyd med, eller brug af ugyldige mærkater vil blive politianmeldt.
Oversigt over biltyper
Køretøjer der takseres som personbiler
Er der opsat et gitter eller anden ikke-permanent adskillelse mellem forsæder og varerum, betegnes køretøj som en personbil.
- Personbiler 3 til 5 dørs.
- Cykler og gående
- 3-hjulet scooter
- Scooter og motorcykel med/uden sidevogn
- Arbejdskøretøjer som f.eks. bobcat, gummiged, truck og en traktor (uden vogn/anhænger)
Køretøjer der takseres som kassevogne
Køretøjer med lukket kasse integreret i bilens karrosseri beregnet til varetransport (ingen direkte adgang til varerum fra bilens forsæder).
- Kassevogn
- Lille kassevogn
Køretøjer der takseres som ladvogne
Køretøjer beregnet til varetransport i særskilt lad.
- Ladvogn – med og uden overdækning
- Pickup – med og uden overdækning
- Traktor med vogn betragtes også som ladvogn.
Bilskifte
Hvis du skifter biltype eller får ny bil, skal du indsende det gamle årskort til ARC (Vindmøllevej 6, 2300 København S) med oplysninger om nyt registreringsnummer og om den nye biltype. Derefter sender vi et nyt årskort til dig.
Problemer med tilmeldingen?
Hvis du har problemer med tilmeldingen , er du velkommen til at skive til os på arc@a-r-c.dk , eller ringe til os på 32689300
Payment for commercial access to the recycling station and possibly for hazardous waste – for non-danish numer plates
ARC has introduced a system for number plate payment for commercial access to ARC’s recycling stations for cars with danish number plates. Commercial vehicles with non-danish number plates and possibly carrying hazardous waste, payment must be made separately.