Bliv erhvervskunde hos ARC
Vi har her prøvet at gøre det lettere for dig som ny erhvervskunde at finde den rigtige ordning. Afhængigt af den type affald, du gerne vil aflevere, skal du oprette dig som kunde hos enten genbrug eller ARCs affaldsenergianlæg
Genbrug
På ARCs genbrugspladser tager vi mod næsten alle typer af affald, undtagen restaffald. Se alle affaldstyperne i sorteringsvejledningen til genbrugspladsen
For at din virksomhed kan benytte genbrugspladsen, skal du være oprettet som kunde
Affaldsenergianlæg
ARCs affaldsenergianlæg omdanner både rest efter kildesortering fra husholdning og rest fra erhverv, som ikke skal genanvendes eller specialbehandles, til fjernvarme og energi.
På affaldsenergianlægget må man ikke manuelt aflæsse. Alt affald skal tippes direkte i silo eller via vores specialaffaldsanlæg.
For at din virksomhed kan benytte affaldsenergianlægget, skal du være oprettet som kunde.
ARCs affaldsenergianlæg modtager overordnet fire typer af affald: restaffald, rest fra erhverv med håndtering, klinisk risikoaffald og fortroligt affald.