Uge 39 – det bliver HELT VILDT

Hjælp naturen og giv insekterne et sted at bo – Det er HELT VILDT!

Hos ARC hylder vi naturvidenskaben i uge 39 og inviterer skolerne ud i Sydhavn Genbrugscenter for at lære om biodiversitet og bygge insekthoteller ud af genbrugsmaterialer.

Uden insekter har vi ingen natur. Derfor skal vi passe på dem og hjælpe dem til at overleve vinteren over.

Forløbet varer 2 timer og er henvendt til 6.-7. klasse.

Klassen må gerne medbringe ting, som kan bruges i hotellet. Det kunne fx være kogler, bambus, siv, blade og andre gode ting, som I tror vil være gode i et insekthotel. I kan eventuelt tage en snak om insekter og deres levesteder, inden I besøger ARC.

Naturvidenskabsfestivallen

Den årlige begivenhed i uge 39

I uge 39 hyldes naturvidenskaben i hele landet. Årets tema er HELT VILDT.