Masseeksperimentet og uge 39 2024 – Fra supermarked til skraldespand 4.-9. klasse

I år undersøger Masseeksperimentet, hvad der sker med plast fra den emballage, som vi køber i supermarkedet, når den begynder sin rejse mod skraldespanden.
Ved siden af Amager Bakke ligger et sorteringsanlæg, som kan sortere plasten fra de danske hjem. Kom og se hvordan!

Tag klassen med på besøg og se hvad sker der med den plast, I sorterer derhjemme og på skolen. Hvorfor skal den igennem et sorteringsanlæg? Og hvilke egenskaber har de forskellige typer plastik?

Forløbet vil tage udgangspunkt i Masseeksperimentet og den plast, som vi er omgivet af i vores hverdag, og hvilke udfordringer vores forbrug af plast medfører.  Eleverne får desuden et indblik i plastens historie og udvikling, samt får muligheden for at reflekterer over, hvordan plastproduktionen ser ud i fremtiden.

Målet med forløbet er at gøre eleverne mere bevidste om deres forbrug af plastik, og derigennem forhåbentlig påvirke de stigende mængder af plastaffald.

Download lærervejledning til forløbet her.

Skolebesøget vil være relevant både før, under eller efter I har lavet kortlægningen ifb. med Masseeksperimentet.

Adresse: Vindmøllevej 6, 2300 København S.

Vigtigt: Dele af sorteringsanlægget benytter kraftige magneter, derfor er det ikke tilladt for personer med pacemaker at deltage i rundvisningen. Desuden er der desværre ikke kørestolsadgang på sorteringsanlægget.

Film om genanvendelse af plast.

Kontakt

Forløbet udbydes i ugerne 34-39 på udvalgte hverdage. Kan du ikke finde en tid, der passer, kan du skrive til visit@a-r-c.dk. Så ser vi, om vi kan finde en løsning.

Bemærk, at der kan være en svartid på op til tre hverdage. ARCs besøgstjeneste har desværre ikke mulighed for at modtage telefonisk henvendelse.