Lærervejledning til Bæredygtig energiforsyning (7.-9. klasse)

På denne side kan du læse om alt praktisk i forbindelse med jeres besøg på Amager Bakke inklusiv forberedelse til forløbet.

Sted

Amager Bakke

Vindmøllevej 6

2300 København S.

Praktisk

Læringsforløbet er et heldagsprogram fra 09.30-13.00. I bliver mødt af en underviser 5 minutter før start i receptionen.

Det er et krav, at du er iført lange bukser eller strømpebukser og
praktiske, lukkede sko når du besøger os. Ingen adgang til anlægget med klipklappere, sandaler eller højhælede sko.

Formål

Eleverne skal forstå Amager Bakkes rolle i samfundet ifbm.

  • Affaldshåndtering
  • Strømproduktion
  • Fjernvarmeproduktion

Eleverne kan reflektere over bæredygtig energiforsyning på

  • Lokalt plan
  • Globalt plan
  • Nuværende tidspunkt og i fremtiden
  • Eleverne kan reflektere over, hvad bæredygtighed betyder, og hvordan de selv kan handle mere bæredygtigt i deres hverdag

Læringssyn

For at opnå dette formål skal læringsforløbet hos os understøttes i undervisningen på skolen. Vi ser derfor vores tilbud som et supplement til elevernes læring.
Læringsforløbet understøtter følgende kompetenceområder fra Fælles Mål.

Fælles mål

  • Energiomsætning
  • Undersøgelser i naturfag
  • Perspektivering i naturfag
  • Produktion og teknologi
  • Ordkendskab
FN’s verdensmål 9, 13, 12, 7 og 11 med fokus på innovation og infrastruktur, klimaindsats, ansvarligt forbrug og produktion, bæredygtig energi samt bæredygtige byer og lokalsamfund.

Læringsmål formuleret af ARC

Første niveau

  • Eleverne ved, at affald kan være en ressource
  • Eleverne ved, at restaffald bliver til strøm og fjernvarme
  • Eleverne har indsigt i, at energi kan komme fra forskellige energikilder

Andet niveau

  • Eleverne forstår, hvorfor affald kan være en ressource
  • Eleverne har viden om, hvordan restaffald bliver til strøm og fjernvarme
  • Eleverne har viden om, at energikilder kan inddeles i fossile, CO2-neutrale og vedvarende energityper

Før besøget

Det er en god idé, at eleverne har kendskab til fagbegreberne

  • Turbine
  • Generator
  • Hertz
  • Frekvens
  • Fossile energikilder
  • CO2
  • Forbrænding i kroppen (respiration)

Desuden kan I her på siden finde videoer, der kan hjælpe eleverne med at styrke deres forforståelse for affaldshåndtering. Vi har videoer der forklarer teknikken bag Amager Bakke, hvordan vi renser røgen, og hvordan affald omdannes til energi.

Rammer for besøg

ARCs undervisere og læreren indgår i et team for at opnå et godt og lærerigt besøg.

  • I besøger en arbejdsplads med krav til sikkerhed og adfærd
  • ARCs undervisere står for undervisning og sikkerhed
  • Det er altid lærerens ansvar, at eleverne opfører sig ordentligt under besøget og følger anvisningerne fra underviserne
  • Eleverne forventes at lytte, deltage aktivt og respektfuldt
  • Mobiltelefoner ligger i elevernes tasker under hele besøget

ARCs rolle under forløbet

Vi tilbyder undervisning i et eksternt læringsmiljø, hvor vi gerne vil invitere eleverne ud af skolen for at bidrage til deres møde med det omgivende samfund. Vi ser os derfor som en af jeres samarbejdspartnere i Åben skole-samarbejde.

Vores rolle i dette samarbejde er at tilbyde en undervisning, der er anderledes end den der kan foregå i klasselokalet. Vi har en faglig viden om affaldshåndtering, energiforsyning og cirkulær økonomi, som vi gerne vil formidle videre til eleverne.

Læringsrummet og -aktiviteterne er tilrettelagt med fokus op at opnå et højt pædagogisk og didaktisk niveau gennem samarbejdet med vores fagfaglige undervisere og læreren.

Opgaver

Tre hold starter med rundtur på anlæg, mens de tre andre hold bliver på 10. sal og fordeler sig ud på de fire læringsstationer:

  • Dig og din energi
  • Fra affald til energi
  • Energikilder
  • Energiforsyning

Læringsindholdet i stationerne er tilrettelagt således, at eleverne ikke behøver at blive færdig med alle opgaver. På den måde ønsker vi at imødekomme en differentieret undervisning, der ikke er lærerstyret, men derimod opfordere eleverne til selvstændigt arbejde og gruppebaseret reflektion.

Begge rundture på anlægget kræver tilstedeværelse af en lærer. I skal hjemmefra have inddelt eleverne i seks grupper:
Tre grupper grøn + tre grupper blå.

Dagsprogram

09.30-10.00: Ankomst og introduktion

10.00-11.00: Rundtur 1/Opgaver på 10. sal

11:00-11:30: Frokostpause – husk madpakker

11:30-12:30: Rundtur 2/Opgaver på 10. sal

12:30-13:00: Opsamling og tak for i dag

Klar til at booke?

Bæredygtig energiforsyning 7.-9. klasse