Nyt sorteringsanlæg til restaffald
Erfaringerne viser, at selvom borgerne lægger sig i selen med affaldssorteringen, så ender noget genanvendeligt affald i spanden til restaffald. Derfor etablerer ARC et sorteringsanlæg til restaffald, der kan udsortere de genanvendelige materialer fra borgernes restaffald i Frederiksberg, København og Tårnby.
Et supplement
Sorteringsanlægget er et supplement til husstandssorteringen, da central sortering på nuværende tidspunkt ikke kan stå i stedet for den sortering, borgerne udfører. Sorteringsanlægget til restaffald skal øge genanvendelsen yderligere ved at udsortere plast, metal, papir, pap og mad-/drikkekartoner, som sendes til genanvendelse. Anlægget forventes at komme i drift 2. halvår 2026. Bygningen opføres af Pihl & Søn, mens den hollandske virksomhed Banzo etablerer selve procesanlægget.
Fakta om det kommende anlæg
- Sorteringsanlægget forventes at kunne udsortere ca. 6,5% af de totale mængder restaffald til genanvendelse. Det er vigtigt at bemærke, at de forventede udsorterede mængder til genanvendelse vil afhænge af udviklingen i restaffaldets sammensætning
- ARC skal drive anlægget på vegne af Frederiksberg, København og Tårnby
- Sorteringsanlægget skal bygges ved siden af Amager Bakke. Sorteringsanlægget vil dække ca. 5.300 kvm fordelt på modtagehal, sorteringshal, teknikrum og overdækkede arealer til de udsorterede materialer
- Omkostningerne til etableringen og driften af anlægget skal gebyrfinansieres af kommunerne bag.
Ofte stillede spørgsmål (faq)
For at øge genanvendelsen. Selv når borgerne sorterer deres affald, havner der stadig værdifulde materialer som plast og papir i restaffaldet. Med det nye anlæg kan vi udsortere og genanvende disse materialer.
Plast, metal, papir, pap og mad- og drikkekartoner
Ja. Anlægget er et supplement – ikke en erstatning. Affald, der sorteres korrekt i hjemmet, har højere kvalitet og bedre mulighed for at blive genanvendt.
Lånerammen er på 375 mio. kr. inkl. moms. Udgiften dækkes via affaldsgebyret i de deltagende kommuner.
I 2027 forventes der at blive udsorteret ca. 8.500 tons genanvendelige materialer – svarende til ca. 7% af det indkomne restaffald.
Flere europæiske lande bruger lignende teknologi. I Danmark er dette et af de første anlæg, der kombinerer høj kapacitet med moderne sorteringsteknologi og fokus på storbyers affaldsprofil.