Denne artikel er mere end seks mdr. gammel

Et nyt Folketing kan skabe rammerne for, at danske affaldsenergianlæg kan levere CO2-reduktioner i millionklassen og samtidig levere mere fjernvarme til danskerne, mener ARC-direktør, Jacob H Simonsen

Debatindlæg bragt i Altinget den 01/12-2022

Man skal ikke snuble over 25-ørerne, når man i stedet kan bukke sig ned efter 100-kronesedlerne. Sådan bør det også være med CO2-reduktioner: Tag de store stik hjem hvor det er muligt.

Klimaplanen for den danske affaldssektor sigter mod at reducere 0,7 mio. tons CO2 årligt (inkl. vandsektoren). Men den viser ikke vejen til, at de danske affaldsenergianlæg kan lave milliardinvesteringer i CO2-fangstanlæg. Tværtimod kan den forestående liberalisering stikke en kæp i hjulet for CO2-fangst, som kan levere mere end 2 mio. tons CO2-reduktioner pr. år. For selvom vi skal affaldsforebygge, genbruge og genanvende så meget som overhovedet muligt, vil der i lang tid frem være restaffald, som skal omdannes til el og varme på et anlæg som Amager Bakke. Den proces fører til et ton CO2 for hvert ton affald, som forbrændes.

Derfor er mit største ønske til en ny regering, at den gentænker klimaplanen for den danske affaldssektor.

Vejen til millionreduktioner

Og hvordan kan vi så sikre CO2-fangst samtidig med, at vi på sigt får nedbragt den danske affaldsenergikapacitet, som er et af målene i den politiske aftale? Indfør krav om CO2-fangst på alle danske affaldsenergianlæg fra fx 2030!

Et krav om CO2-fangst betyder, at alle danske affaldsenergianlæg må afklare, om de kan og vil gennemføre milliardinvesteringen, eller om deres restlevetid er så begrænset, at de går ud, når datoen for sidste holdbarhed indtræffer. Det vil give en naturlig reduktion af den danske affaldsenergikapacitet, mens de kommunale ejere kan planlægge, hvad de alternative varmekilder skal være, når de ældre anlæg lukker (husk at affaldsenergien leverer 25% af den danske fjernvarmeproduktion).

Når alle tilbageværende anlæg har installeret CO2-fangst i fx 2030, kan man gennemføre liberaliseringen. Men rækkefølgen er: Omstilling først og så konkurrence (for klima og miljø koster – og investerer man i CO2-fangst, står man ringere i en hård konkurrence på prisen). En positiv sideeffekt er, at de danske affaldsenergianlæg kommer til at etablere en værdikæde for CO2-fangst, som andre CO2-udledende industrier kan profitere af.

Tilskud til negative udledninger

Med den grønne skattereform ser det ud til, at der bliver indført en tilstrækkeligt høj CO2-afgift til, at man kan investere i CO2-fangst.

Men djævlen ligger som altid i detaljen: For CO2-afgiften gælder kun for den fossile CO2, som kommer op af skorstenen. ARC skal altså kun betale afgift for ca. 1/3 af vores samlede udledning på 550.000 tons/år. Resten er biogen CO2 fra organiske materialer (pizzabakken, biomasseaffald, bleens indhold mv.), som kan give negative udledninger, når den fanges og lagres. Det betyder, at det samlede afgiftstryk er for lavt til, at investeringen i CO2-fangst hænger sammen.

Klimaet skeler ikke til, om vi indfanger fossil eller biogen CO2, så lad os skabe rammerne for også at kunne indfange den biogene CO2. Derfor er mit andet store ønske til en ny regering, at forligskredsen bag CCS-puljen (klimaaftalen for energi og industri) indfører et fast tilskud på 750 kr./ton til negative udledninger. Det kan ske ved at målrette flest muligt midler fra hhv. den grønne skattereform (her er der afsat 3 mia. kr. i støttemidler til CO2-fangst) og anden halvdel af CCS-puljen (på knapt 8 mia. kr.).

Øvrige ønsker

Når de danske affaldsenergianlæg installerer CO2-fangst, skal restvarmen udnyttes. Alene hos ARC vil vi kunne forsyne hele Dragør og det centrale Amager med den ekstra fjernvarme, som skabes, når vi fanger CO2’en. Det kræver udbygning af fjernvarmenettet, som må være en hovedprioritet for regeringen – også hvis det kræver omprioritering af andre store infrastrukturprojekter, så der er de fornødne hænder til at sætte turbo på udrulningen.

I en anden boldgade er det imponerende, at det i optakten til valget handlede om at lave administrative forenklinger, at sætte kommunerne fri og bygge fremtiden på tillid i stedet for meningsløs bureaukratisk kontrol. Vi oplever det stik modsatte med en konstant mere kompleks regeljungle. Derfor er mit ønske til regeringen at tage regelforenkling alvorligt – også inden for affalds- og energisektoren. Man kunne passende starte med et livtag med benchmarkingtanken, som er dødssyg. Erfaringerne fra vandsektoren er ikke gode: den er så presset på indtægtsrammerne, at de ikke kan investere i miljø- og klimatiltag. Senest har BIOFOS meldt ud, at de pga. indtægtsrammereguleringen må slække på kvaliteten og udlede mere beskidt spildevand i Øresund.

Med alt det sagt ønsker jeg held og lykke til alle nye og genvalgte MF’ere. Jeg håber, at energikrisen betyder, at I vil gentænke affaldsenergiens rolle og skabe rammerne for, at vi kan bukke os ned efter 100-kronesedlerne på klimaområdet i stedet for at snuble over 25-ørerne.