Bliv genbrugsvejleder – et job med mening
OPDATERET november 2024 – Pt. søger vi ikke nye genbrugsvejledere. Hvis du rigtig gerne vil arbejde som genbrugsvejleder, så hold øje med siden her. Vi kommer helt sikkert til at søge aktivt igen i 2025.
Kunne du tænke dig et job, hvor din interesse for genbrug og den grønne omstilling for alvor giver mening? Og vil du samtidig bruge dit udprægede service-gen til at give dine medborgere en god oplevelse, når de bidrager til formålet?
Så er det lige dig, vi står og mangler til vores hold af grønne ildsjæle!
Velkommen hos Genbrugsservice
Du bliver en del af et hold engagerede kolleger i Genbrugsserviceteamet, hvor vi arbejder i 6 ugers turnus mellem pladserne. Her kommer du nemlig til at servicere alle vores 10 genbrugspladser og 8 nærgenbrugsstationer i Københavnsområdet. På nærgenbrugsstationerne er der 1 på vagt ad gangen, mens der på pladserne er 2-4 på ad gangen, afhængigt af dag og tidspunkt.
Som genbrugsvejleder hos ARC har du mulighed for at arbejde fuldtid eller deltid. Som fuldtid har du 37 timer i gennemsnit pr. uge med faste vagter hver anden weekend. Er du derimod deltid, har du faste vagter hver anden weekend, hvor du dog også kan være heldig at få ekstravagter på hverdage.
Arbejdstiden er i tidsrummet kl. 9.15-18.15 på hverdage og 9.15-17.15 lørdage og søndage.
Bidrag til den grønne omstilling, og få masser af frisk luft og motion
Du bruger din arbejdsdag under åben himmel og bliver vores ansigt udadtil. Hertil sørger du for, at pladsen altid er pæn og ryddelig, ligesom du bidrager til den løbende optimering af genbrugspladserne og serviceløsningerne.
I tæt samarbejde med dine kolleger vil dit primære ansvarsområde være at vejlede vores besøgende, som både er private borgere og virksomheder, omkring sortering af det materiale/affald, de afleverer på pladsen/stationerne – med fokus på direkte genbrug.
Stor selvstændighed og hjælpsomme kolleger
Du bliver selvfølgelig klædt godt på til at servicere vores besøgende i en selvstændig hverdag. Og så kan du glæde dig til at få hjælpsomme kolleger, der er gode til at tænke nyt sammen ift., hvordan vi gør tingene smartest.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst på KL’s område (overenskomst for specialarbejdere nr. 5.40.01) og lokalaftaler. Vi har iht. overenskomsten 15,96% arbejdsgiverbetalt pensionsordning og en god løn.
Interesseret?
Send os dit CV inkl. en kort motiveret ansøgningstekst, hvor du fortæller lidt om dig selv og hvorfor vi skal vælge dig som vores nye genbrugsvejleder.
Du søger jobbet ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor. Bemærk: Grundet GDPR-reglerne modtager vi kun ansøgninger sendt via linket.
Vi indkalder løbende til samtaler. Opstart er snarest muligt
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis stillingsopslaget er inaktivt, så prøv igen om et par dage. Vi opdaterer opslaget månedligt.