
Coronarestriktioner
ARC følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at stoppe smitte med coronavirus. Her kan du se de gældende restriktioner på ARCs services og genbrugspladser
Nye restriktioner gældende fra 7. januar 2021
Smittetrykket stiger i Danmark, og en særlig smitsom mutation af corona-virusset er i omløb. For at passe på ARCs medarbejdere og begrænse smittetrykket i samfundet er ARC nødsaget til at gøre følgende med virkning fra torsdag den 7. januar 2021.
Adgangsbegrænsning på alle genbrugspladser
- Der indføres adgangsbegrænsning på maksimalt 15 kunder ad gangen for at kunne opretholde afstandskravet på to meter
- For Vægtergangen Genbrugsplads er adgangsbegrænsningen dog maksimalt fem kunder ad gangen
For at undgå at vente i kø til Kirstinehøj Genbrugsplads, kan du overveje at køre til Sydhavn Genbrugscenter . Ved kø på Bispeengen Genbrugsstation, henviser vi i stedet til Borgervænget Genbrugsstation.
Der lukkes for døgnåbent
Du kan desværre ikke benytte Hvidovre og Kirstinehøj genbrugspladser udenfor normal åbningstid.
Nærgenbrugsstationer lukkes
Da ARC ikke kan skabe sikkerhed for, at afstandskravet på to meter overholdes, er vi nødsaget til at lukke nærgenbrugsstationerne.
Alle bytteaktiviteter lukkes
Alle bytteaktiviteter, herunder byttecentre og byttemarkeder, lukkes
Du kan dog fortsat indlevere, men ikke tage, gode ting til direkte genbrug på Hvidovre Genbrugsplads. På alle øvrige pladser er der lukket for indlevering.
Opdateret 08012021
Hold øje med ændringer
ARC følger myndighedernes anbefalinger og vil løbende følge udviklingen i smittetrykket. I den forbindelse gør vi opmærksom på regeringens anbefaling om at se så få personer som muligt. Når der kommer ændringer, vil vi omgående melde ud på denne side
FAQ
Vores automatiske adgangssystemer kan ikke sikre at der kommer mindre end 15 brugere ind på pladsen af gangen og dermed kan vi ikke sikre at afstandskrav overholdes. Vi lukkede for døgnåbent under den første coronabølge i foråret. Erfaringerne viste heldigvis, at vores brugere ikke var unødigt generet.
Vi indfører adgangsbegrænsning på femten kunder ad gangen for at kunne opretholde afstandskravet på to meter. Det er afgørende for at passe på ARCs medarbejdere og begrænse smittespredningen i samfundet.
Det kan vi ikke sige med sikkerhed. Det afhænger helt af, hvordan smittespredningen udvikler sig i samfundet. ARC følger myndighedernes udmeldinger, og man kan løbende orientere sig på her på siden
Vi lukker nærgenbrugsstationerne, fordi vi ikke kan skabe sikkerhed for at overholde afstandskravet på to meter.
Det kan vi ikke sige med sikkerhed. Det afhænger helt af, hvordan smittespredningen udvikler sig i samfundet. ARC følger myndighedernes udmeldinger, og man kan løbende orientere sig her på siden.
Ja, der bliver fortsat hentet affald, da myndighedernes retningslinjer kan overholdes.