Organisation

ARC er et fælleskommunalt selskab ejet af Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby kommuner. ARCS bestyrelse er sammensat af repræsentanter fra hver ejerkommune.

ARCs organisation

Direktion

Direktionen har det overordnede ansvar for driften af ARC og består af:

  • Direktør Jacob Hartvig Simonsen
  • Økonomi- og HR-chef Jacob Velling
  • Sekretariatschef Peter Roulund
  • Chef for affaldsindsamling Helena Hasselsteen Nielsen
  • Energichef Jane Egebjerg Andersen


Forretningsområder

ARCs tre forretningsområder er;

Affaldsindsamling
Energi
Genbrugsservice

Affaldsindsamling har ansvar for indsamling af affald i Tårnby og Dragør kommuner, Indsamling af haveaffald, indsamling af affald og dagrenovation i Københavns Kommune, Beholderservice samt Service & Renhold i Københavns Kommune. Herudover står Affaldsindsamling for ARCs Omlastning og sorteringsanlæg i Københavns Kommune.

Energi har ansvar for drift og vedligeholdelse af energianlægget på Vindmøllevej 6 på Amager. Herudover har Energi ansvar for indkøb af brændsler og salg af energi, herunder el og fjernvarme, produceret på anlægget samt arbejdet med udvikling af CO2 fangst på ARC.

Genbrugsservice har ansvar for drift og udvikling af genbrugspladser og nærgenbrugsstationer i ARCs ejerkommuner.


Stabsfunktioner

ARC stabsfunktioner består af Direktionssekretariatet, Miljø og Arbejdsmiljø, Kommunikation samt Økonomi og HR der rummer Økonomi, Regnskab, IT, Indkøb- og udbud, Projekter samt HR, Løn og Facility Management.

Stabsfunktionerne yder service til hele organisationen inkl. SMOKA og AV Miljø og hjælper med at understøtte og udvikle forretningen.


SMOKA og AV Miljø

Begge selskaber SMOKA og AV-Miljø er ejet i fællesskab af ARC og Vestforbrændingen.

SMOKA sikrer korrekt og miljørigtig bortskaffelse og håndtering af farligt affald samt olie- og kemikalieaffald. Det gælder både aflevering, daglige afhentninger og beredskabssituationer.

AV-Miljø er specialiseret i bortskaffelse og deponering af affald og råder over et område til mellemlager for forbrændingsegnet restaffald og et deponi.

Om ARC

Du kan finde flere informationer om ARC her