… og i høj grad til medarbejderne: “I møder borgerne med smil og kompetence og får cirkulær økonomi til at ske i praksis,” lød ordene ved uddeling af prisen.
Der var stolthed og smil hele vejen rundt, da ARC’s Nærgenbrugsstationer i går på Møllegade Nærgenbrugsstation modtog Københavns Klimapris 2025.
Prisen hylder initiativer, der gør en konkret forskel for klimaet, og juryen fremhævede da også, hvordan Nærgenbrugsstationerne gør cirkulær økonomi hverdagsnær og tilgængelig for alle.
Derudover blev også det sociale aspekt ved nærgenbrugsstationerne fremhævet
To af vores genbrugsvejledere, Ole Ström-Rasmussen og Jesper Havlykke, modtog prisen på vegne af alle medarbejdere i team nærgenbrug.
Københavns Klimapris blev stiftet af Jiesper Tristan på baggrund af en undersøgelse, der viste, at ni ud af ti danskere gerne vil handle for klimaet, men at halvdelen ikke ved hvordan. Med prisen ønsker initiativtagerne at vise konkrete løsninger, der virker og kan kopieres.
ARC’s forperson Andreas Keil takkede ved overrækkelsen både medarbejderne og Københavns Kommune for samarbejdet og understregede, at Nærgenbrugsstationerne gør det let for københavnerne at bruge igen og igen.
Stort tillykke til alle hos Nærgenbrug
Læs mere om prisen på klimaprisen.dk