Nyt sorteringsanlæg til restaffald

Erfaringerne viser, at selvom borgerne lægger sig i selen med affaldssorteringen, så ender noget genanvendeligt affald i spanden til restaffald. Derfor etablerer ARC et sorteringsanlæg til restaffald, der kan udsortere de genanvendelige materialer fra borgernes restaffald i Frederiksberg, København og Tårnby.

Et supplement

Sorteringsanlægget er et supplement til husstandssorteringen, da central sortering på nuværende tidspunkt ikke kan stå i stedet for den sortering, borgerne udfører. Sorteringsanlægget til restaffald skal øge genanvendelsen yderligere ved at udsortere plast, metal, papir, pap og mad-/drikkekartoner, som sendes til genanvendelse. Anlægget forventes at komme i drift 2. halvår 2026. Bygningen opføres af Pihl & Søn, mens den hollandske virksomhed Banzo etablerer selve procesanlægget.

Fakta om det kommende anlæg

  • Sorteringsanlægget forventes at kunne udsortere ca. 6,5% af de totale mængder restaffald til genanvendelse. Det er vigtigt at bemærke, at de forventede udsorterede mængder til genanvendelse vil afhænge af udviklingen i restaffaldets sammensætning
  • ARC skal drive anlægget på vegne af Frederiksberg, København og Tårnby
  • Sorteringsanlægget skal bygges ved siden af Amager Bakke. Sorteringsanlægget vil dække ca. 5.300 kvm fordelt på modtagehal, sorteringshal, teknikrum og overdækkede arealer til de udsorterede materialer
  • Omkostningerne til etableringen og driften af anlægget skal gebyrfinansieres af kommunerne bag.

Ofte stillede spørgsmål (faq)